Angst og Internal Family Systems (IFS)

Angst er ikke din fjende — den er en del af dig der forsøger at beskytte dig.

Du kender måske den følelse. En uro i kroppen der ikke vil slippe. Tanker der kører i ring om natten. En konstant vagtsomhed, som om noget slemt er ved at ske, selv når der egentlig ikke er "noget galt".

Angst er én af de mest udbredte grunde til, at folk søger psykologhjælp. Og alligevel er det de færreste, der føler at de forstår deres angst. For angst kan være svær at sætte ord på. Den er ikke altid logisk. Den reagerer ikke på gode argumenter. Og den forsvinder sjældent, bare fordi vi beslutter os for at ignorere den.

Hvad er angst egentlig?

Angst er en naturlig reaktion på fare, som kroppens måde at advare os på, at noget kræver opmærksomhed. Det er et system der har eksisteret i os i tusindvis af år, og som stadig fungerer, som det altid har gjort.

Problemet opstår, når systemet ikke kan skelne mellem en reel trussel og en indre frygt fra fortiden. Når angsten aktiveres i situationer der objektivt set er trygge, fx i et parforhold, på arbejdet, i en samtale, er det fordi noget indeni os husker en tid, hvor tingene ikke var trygge.

Angst kan vise sig på mange måder: som bekymringstanker der aldrig rigtig stopper. Som en fornemmelse af at være på vagt, hele tiden. Som fysiske symptomer — hjertebanken, muskelspændinger, åndenød. Som en tendens til at undgå situationer der føles overvældende. Eller som en diffus uro der bare er der, uden en tydelig årsag.

Sådan ser IFS på angst

I Internal Family Systems (IFS) ser vi angst som udtryk for dele af os, ikke som en fejl i os. Det er en fundamental forskel.

I stedet for at spørge: Hvad er der galt med mig? spørger vi: Hvilken del af mig er det her? Hvad forsøger den at gøre for mig?

Typisk vil vi se to slags dele aktiveret, når angsten fylder:

Managers er de dele af os der forsøger at forebygge smerte og fare ved at holde kontrol. Det kan være en del der bekymrer sig konstant, fordi hvis den bekymrer sig nok, kan den måske forhindre det værste i at ske. En del der perfektionerer, over-planlægger eller undgår risici. Eller en del der holder øje med andre menneskers signaler, altid på udkig efter tegn på afvisning eller fare.

Firefighters er de dele der reagerer, når smerten alligevel bryder igennem. De vil have angsten til at stoppe — nu. Det kan se ud som impulsiv adfærd, undgåelse, overdrevent forbrug, eller noget der distraherer fra det der gør ondt. Fx alkohol, stoffer, mad eller skærm.

Begge slags dele har gode intentioner. De forsøger at beskytte os mod noget, typisk en mere sårbar del af os, et indre barn, der bærer på en ældre frygt. En yngre del af os, der ikke blev mødt af en tryg voksen og derfor lærte at verden ikke var tryg. Og kom til at tro at den ikke var værd at elske. At den var alene med sin smerte.

At møde angsten i stedet for at bekæmpe den

De fleste af os har lært at behandle angst som en fjende der skal overvindes. Vi forsøger at argumentere os ud af den, at ignorere den, at distrahere os fra den, eller vi accepterer den som en uundgåelig del af os selv.

IFS tilbyder en anden vej. I stedet for at bekæmpe de angste dele, begynder vi at nærme os dem med nysgerrighed og varme.

Hvad forsøger denne del at beskytte mig mod? Hvad er den bange for ville ske, hvis den slappede af? Hvad har den brug for, for at kunne hvile?

Når vi begynder at lytte til angsten i stedet for at flygte fra den, sker der noget. De beskyttende dele behøver ikke arbejde så hårdt. Og de sårbare dele, dem der bærer den egentlige frygt, kan begynde at blive set og hjulpet.

Det er ikke nødvendigvis en hurtig proces, men den kan være med til at hele gamle mønstre og frigive livsenergi.