Om mig
Jeg har arbejdet som psykolog siden 2005. Det er et arbejde jeg stadig finder meningsfuldt, overraskende og udviklende efter mere end 12.000 samtaler.
​
Min faglige baggrund
Jeg er uddannet cand.psych. og har arbejdet på Angstklinikken på Rigshospitalet, i Psykoterapeutisk Klinik på Psykiatrisk Center København, Krisepsykologisk Team samme sted og på Stressreduktionsklinikken på Bispebjerg Hospital, hvor jeg var med til at opbygge klinikken, behandle og forske i arbejdsrelateret stress.
​
Jeg er autoriseret psykolog, godkendt specialist i klinisk psykologi og psykoterapi samt godkendt supervisor. Siden 2019 har jeg haft selvstændig praksis i København.
​
Inden for IFS har jeg uddannet mig på level 3 fra IFS-institutterne i USA, Frankrig og Israel og har været programassistent på Level 1-uddannelsen i Norden. Jeg er desuden uddannet lærer i mindfulness-baseret stressreduktion (MBSR) fra Dansk Center for Mindfulness og University of Massachusetts Medical School.
​
Jeg har skrevet om IFS i antologien Spiritualitet og Psykologi (Gads Forlag, 2023) og desuden om hjernen og compassion til bogen Stå af Vægten (Dansk Psykologisk Forlag, 2023).
​
Hvordan jeg fandt IFS
Det begyndte med en telefonsamtale. En psykologveninde ringede og fortalte begejstret om en ny terapeutisk metode der tog udgangspunkt i, at vi alle rummer forskellige indre dele og at healing sker, når vi lærer at møde dem med omsorg frem for modstand. Det springende punkt for mig var vægten på menneskets iboende indre ressource som healende.
Noget i mig lyttede intenst, fordi noget i mig allerede genkendte det.
​
Jeg havde i mange år bevæget mig inden for østlige traditioner, praktiseret og undervist i yoga og mindfulness. Jeg havde under længere stilhedsretreats været i tilstande af uendelig kærlighed og åbenhed. Jeg havde faciliteret mindfulnessgrupper for mennesker med længerevarende stress, både i psykiatrien og på Bispebjerg Hospital, og set hvordan mennesker kan komme i kontakt med hidtil ukendte indre indre ressourcer og herfra hele.
Jeg havde i lang tid spekuleret på, hvordan jeg kunne arbejde terapeutisk fra det sted som klienterne kom i kontakt med under meditationerne. Den indre ro, klarheden, evnen til at møde sig selv med omsorg og kærlighed. Men jeg manglede de direkte terapeutiske redskaber til at guide processen.
​
Dem fandt jeg i IFS.
​
Mit udgangspunkt
Jeg lægger vægt på en nænsom, traumeinformeret og ikke-patologiserende tilgang, hvor mennesker mødes med respekt, nysgerrighed og tillid til en enkeltes iboende helende potentiale. ​
​
Langsom er den hurtigste vej.
Mit IFS cv:
2026: IFS retreat på Hawaii med Richard Schwartz & Jeanne Catanzaro
​
2025: Assistent på Level 1 i Danmark v. Osnat Arbel
​
2025: Underviser 2-dages IFS workshop i Dansk Psykolog Forening
​
2025/2026: Traumeterapeut uddannelse i Parts Work og Bilateral Stimulation på Skolen For Helingskunst
​
2024: Level 3, IFS instituttet, Israel
​
2024: Supervisionsgruppe v. Cece Sykes
​
2024: IFS & Somatic techniques, LifeArchitects
​
2024/26: IFS egen terapi
​
2024: Workshop "The Unburdened System and Self-led Therapist"
v. Mariel Pastor
​
2024: Level 2, IFS instituttet, Frankrig
​
2023: Skriver kapitel om IFS i Spiritualitet & Psykologi, Gads Forlag
​
2023/26: Dansk supervisionsgruppe
​
2023/24: IFS egen terapi
​
2023: Level 1, IFS instituttet, USA
​
2022/23: Træningsgruppe v/Peter Legård Nielsen & Signe Steenberger
​
2022: Online Circle hos IFS instituttet, USA
​
2022: IFS workshop
​
2020/21: IFS egen terapi
​
Erhvervserfaring:
2019 - Privat praktiserende psykolog i København
​
2018 - 2020 Testpsykolog på forskningsprojekt.
​
2017 - Underviser i Mindfulness Baseret Stressreduktion (MBSR)
Blandt andet for Aarhus Universitet, Hovedstadens Psykiatri, Københavns Voksen Undervisning (KVUC) og fagforeninger.
​
2015 - 2019 Psykolog, Stressreduktionsklinikken, Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital
​
2011 - 2015 Psykolog i Team for Angst og OCD, Psykoterapeutisk Klinik, samt i Team for Psykologisk Kriserådgivning, Psykiatrisk Center København, Region Hovedstadens Psykiatri.
​
2005 - 2011 Psykolog ved Center for Autisme.
​
2004 - 2005 Terapeut i Angstklinikken på Rigshospitalet.