Databehandling
Tavshedspligt Som psykolog har jeg tavshedspligt, hvilket betyder at jeg ikke må videregive det du fortæller mig til andre. Alt det vi taler om, og alle de informationer du giver mig, bliver mellem dig og mig i det terapeutiske rum — uanset om det er i samtale, på skrift eller over telefonen.
Oplysningspligt Skulle det ske at jeg på baggrund af min faglighed vurderer at du eller en anden er i alvorlig fare, har jeg — uanset min tavshedspligt — pligt til at oplyse det til relevante myndigheder. Jeg vil i så fald altid inddrage og informere dig.
Indhentning af data Jeg indhenter kun den data på dig som er højst nødvendig. Det vil typisk være navn, adresse, telefonnummer og email. Skulle jeg få brug for anden data, eksempelvis dit CPR-nummer, vil det altid være på forespørgsel og med dit samtykke.
Opbevaring af data Jeg skriver journal og håndterer mail og gør i den forbindelse brug af IT-systemer som er adgangsstyrede og overholder datalovgivningen. Som psykolog er jeg ifølge Psykologloven forpligtet til at opbevare din journal i 5 år, hvorefter den slettes. Skulle du sende mig personfølsomme oplysninger over mail eller sms, vil de blive slettet efter jeg har læst dem. Går du i forløb hos mig, vil mailens indhold kort blive noteret i din journal.
Kommunikation via mail Jeg opfordrer dig til ikke at sende personfølsomme oplysninger via ukrypteret email. Når jeg besvarer henvendelser der indeholder personfølsomme oplysninger, gør jeg det via krypteret mail.
Journalhåndtering For at kunne give dig en god og relevant behandling noterer jeg hovedpunkterne af det vi taler om i din journal. Du har altid ret til at se hvad der står i din journal. Hvis jeg har noteret noget forkert, skriver jeg meget gerne en tilføjelse sammen med dig. Jeg er ifølge Psykologloven forpligtet til at opbevare din journal i 5 år, hvorefter den slettes.
Samtykke Det er altid dig og kun dig som kan give tilladelse til at andre instanser — som eksempelvis egen læge eller kommunen — får adgang til eller aktindsigt i din journal. Ønsker du at give samtykke, vil det foregå skriftligt. Du vil altid kunne trække dit samtykke tilbage.
Cookies Jeg gør på min hjemmeside brug af cookies til webstatistik. Jeg bruger statistikken til at finde ud af hvad du og andre typisk kigger på, så jeg kan målrette brugeroplevelsen.
Databehandleraftaler I min journalisering gør jeg brug af IT-systemer som alle er adgangsstyrede. Jeg har databehandleraftaler med udbyderne, hvilket er min sikkerhed for at de overholder datalovgivningen.
Klage Hvis du er uenig i den måde jeg behandler dine personoplysninger på, er du velkommen til at kontakte mig. Du har også ret til at indgive en klage til Datatilsynet:
Datatilsynet Borgergade 28, 5. sal 1300 København K Tlf.: 33 19 32 00 dt@datatilsynet.dk
Dataansvarlig Maja Schondel Ny Østergade 9, 3. sal 1101 København K CVR: 39305879