Autoriseret, klinisk psykolog og specialist i psykoterapi · IFS-terapeut, level 3
Alle dele af dig er velkomne her
Nænsom, traumeinformeret terapi med fokus på indre dele, selvforståelse og heling.
Internal Family Systems (IFS) tager udgangspunkt i, at vi rummer mange indre dele, nogle der beskytter os, og andre der bærer på sårbarhed.
I IFS-terapi møder vi alle dele af dig, også dem der gør ondt eller føles forkerte. Vi arbejder ikke med at fjerne dem, men med at forstå, hvad de bærer på og skabe mere kontakt til det i dig, der allerede rummer ro, klarhed og medfølelse.
IFS terapi - terapi der møder hele dig
Internal Family Systems (IFS) er en dybdegående terapiform, der ser mennesket som indeholdende mange forskellige dele. I stedet for at bekæmpe de svære følelser og mønstre, lærer vi at lytte til dem. Bag angsten gemmer sig ofte noget, der ønsker at beskytte dig. Bag tristheden noget, der trænger til at blive set og hørt.
Jeg er uddannet i IFS, level 3, fra IFS-institutterne i USA, Israel og Frankring, og har skrevet om metoden i antologien Spiritualitet og Psykologi på Gads Forlag.
Jeg tilbyder:
IFS supervision
Supervision psykologer på vej mod autoriation og specialist uddnanelse. Samt andre behandlere, der arbejder med eller ønsker at integrere IFS i deres kliniske praksis. Fokus kan være på terapeutens egne dele, cases, metodeforståelse og arbejdet med beskyttere, forviste dele og Selv-ledet kontakt.
"Jeg oplever, at IFS-tankegangen omfavner hele mig og gør det muligt at arbejde med mine dele, mine erfaringer og mønstre på en måde, der både er nænsom og virksom."
- kvinde i 50'erne
Blog
Læs om IFS






