top of page

Hvem er jeg?

Jeg er psykolog fra Københavns Universitet, autoriseret af Socialministeriet og godkendt specialist og supervisor i klinisk psykologi og psykoterapi. Jeg arbejder efter de etiske principper for nordiske psykologer.

Jeg har i mange år haft ansættelse i psykiatrien på Rigshospitalet og Bispebjerg Hospital og har stor erfaring med diagnosticering og behandling af forskellige former for angst og depression, samt krisereaktioner.

Derudover har jeg arbejdet målrettet for at specialisere mig i mindfulness meditation, som en metode til stressreduktion, øget trivsel og livskvalitet. Jeg er således uddannet lærer i den evidensbaserede metode mindfulness-baseret stressreduktion (MBSR) fra Dansk Center for Mindfulness og Center for Mindfulness, University of Massachusetts Medical School.

 

Jeg har været med til at opbygge Stressreduktionsklinikken ved Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling på Bispebjerg Hospital. Her har jeg diagnostiseret og behandlet flere hundrede mennesker med arbejdsrelateret stress, samt forsket i behandling af stress med mindfulnessbaserede metoder. Derudover har jeg sideløbende arbejdet som konsulent på Novo Nordisk Fonden, samt været testpsykolog på dokumentarfilm om naturbaseret interventioner i forhold til krigsveteraner. 

Jeg arbejder nu i min egen praksis i et hyggeligt kontorfællesskab med tre andre psykologer og en psykiater i Ny Østergade i København. Jeg holder oplæg og workshops om IFS. Jeg er også optaget af at formidle på skrift. Jeg skriver både kapitler til andres projekter og skriver også på mine egne bogprojekter. Jeg har for nylig skrevet et kapitel til bogen "Stå af vægten" (august, 2023) på Dansk Psykologisk Forlag og har også skrevet et kapitel til bogen "Psykologi og spiritualitet" der er udkommet på Gads Forlag (november, 2023). 

Privat er jeg gift med Anders og sammen har vi tre vidunderlige børn og hunden Valborg. 

.

"May all that is unlived in you

blossom into a future graced with love."
_


John O'Donohue

IMG_9142 4.heic
bottom of page