Samtaler

 

Du ønsker mere glæde og personlig styrke, men kan ikke overskue, hvad du skal gøre.

 

Du savner følelsesmæssig frihed, føler dig anspændt og har svært ved at stå ved den du er.

 

Du ønsker en forandring, men er i tvivl om retning. 

 

Du hænger fast i gamle mønstre og har brug for at hjælp til at skifte perspektiv.

Der kan være mange gode grunde til at opsøge en psykolog og vi kan alle få brug for en fortrolig samtale med en som ikke er blandet ind i tingene og som ikke er farvet af forudfattede meninger.

Jeg har erfaring fra både psykiatrien, arbejdsmedicinsk klinik og i min selvstændige klinik med at arbejde med mennesker, der for en tid har mistet fodfæstet og jeg ser det som min fornemmeste opgave at skabe et trygt rum for dig, med plads til at dele det sårbare og det svære. 

Den psykologiske samtale tager udgangspunkt i de dilemmaer, som er tilstede i livet her og nu. Det du bøvler med privat eller arbejdsmæssigt, og som du er belastet af. Indimellem er der link tilbage i tiden, som dukker frem og som fortjener opmærksomhed. Derfor kan det til tider være relevant at se tilbage og for at forstå de gode grunde til hvorfor vi gør, som vi gør. I det terapeutiske møde åbnes for denne mulighed for at opnå indsigt og for at se sit liv i nye perspektiver. Dermed kan nye veje åbne sig.

Jeg er efteruddannet i anerkendte og evidensbaserede metoder og skræddersyr altid forløbet i samarbejde med dig. På den måde du får lige præcis det, du har brug for, fremfor at du skal tilpasses en metode.

Du kan læse mere om metoder her.

Erfaren psykolog og specialist i stress, angst og mindfulness

 

 

 

 

Psykolog Maja Schondel

 

Lyngby Hovedgade 47,1.sal

 

2800 Lyngby

Ring: 24 370 570

 

Skriv: kontakt@majaschondel.dk

 

Mobilepay 360626

CVR nr. 39305879

Medlem af: