Personligt udviklingsarbejde for psykologer
Hvordan sørger vi for at leve et bæredygtigt liv som psykologer? Hvordan bibeholder vi et sundt mentalt helbred og en varm, empatisk robusthed i et arbejdsliv, der er rigt, bevægende og givende, men hvor der også er megen smerte, sorg og lidelse? Hvad bringer vi selv med ind i arbejdet som psykolog, og hvordan viser det sig i vores arbejde, når vi har det godt, når vi bliver presset eller når vi selv rammes af livet?
I grupper med 6-8 psykologer tilbyder vi forløb, der giver dig tid og rum til eftertanke og sparring. Igennem aktiv lytning og refleksion, meditation og åndedrætsøvelser, yoga og dyb afspænding, hjertepraksis samt kontakt til naturen og stilhedens ro, vil vi undersøge dine og gruppens temaer og spørgsmål. Alt efter dine personlige ønsker og behov, vil der være tid til at fokusere på personligt udviklingsarbejde, emner for egenterapi og mulighed for feedback på din egen stil og rolle.
Vi vil træne kvaliteter og nære potentialer, der kan bidrage til, at vi bedre kan tage vare på os selv og andre i vores liv. Gennem forløbet får du inspiration til at bringe dine erfaringer og indsigter med videre ind i dit arbejdsliv.
Praktisk
Målgruppe: psykologer på vej mod autorisation eller specialistuddannelse.
-
40 timer i gruppe fordelt på 8 dage med 6-8 deltagere (jf. retningslinjer for specialistuddannelser 2020.).
Datoer for kommende grupper (2023/24):
-
Opstart maj: 16/5, 13/6, 15/8, 12/9, 10/10, 14/11, 5/12 2023 og 17/1 2024
-
Opstart september: 19/9, 24/10, 21/11, 12/12 2023 og 24/1, 21/2, 21/3 og 18/4 2024
Tidspunkt:
kl. 09:00-15:00 (åbent fra kl. 8:45) med en times frokostpause.
Sted: Silent Mind Circles. Ved Slusen 21. 2300 KBH S (www.silentmindcircles.com).
OBS 3. kursusgang afholdes i naturen. Sted oplyses senere.
Medbring: Meditationspude, tæppe og yogamåtte samt notesbog. Der er mulighed for at låne måtter og tæpper.
Pris: 19.800 kr. pr deltager inkl. frokost, kaffe, the og forfriskninger.
Tilmelding og betaling: kontakt Tine på mobil 26838302 eller skriv til tine.norup@mindful-interventions.dk og meld dig til på den ønskede gruppe. Betaling kan ske ved at overføre til konto i Jyske Bank: 7620-0001043379. Skriv dit navn og gruppestart. Du kan også betale på Mobilepay 700680. Du er endelig tilmeldt, når vi har modtaget din betaling.
Om supervisorerne: Alle forløb afholdes af psykologerne Tine Norup og Maja Schondel, der begge er specialister i psykoterapi for voksne og supervisorer. Sammen har de opbygget Stressreduktionsklinikken på Arbejds- og Miljømedicinsk afdeling på Bispebjerg Hospital og arbejder nu i egen praksis. De har begge en solid klinisk erfaring med gruppebehandling og individuel terapi og har arbejdet med meditations baserede indsatser i sundhedsvæsnet, både i psykiatrien og i somatikken. De er begge yogalærere og har egen meditationspraksis igennem 20 år (læs mere om vores hjemmesider: www.majaschondel.dk og www.mindful-interventions.dk).
Vi glæder os til at møde dig!
Alle gode hilsner
Maja & Tine
Afbudspolitik:
Tilmelding med køb er bindende med 14 dages fortrydelsesret jvf. købelovens bestemmelser.
Beløbet refunderes ikke, når forløbet er i gang. Heller ikke i tilfælde af, at du ikke ønsker at gennemføre hele forløbet og dermed stopper undervejs.
Melder du afbud en eller flere af mødegangene, kan de ikke erstattes af andet eller byttes til andre forløb.

"If you are depressed, you are living in the past.
If you are anxious, you are living in the future.
If you are at peace, you are living in the present."